Ikke et ord om engle på skulderen: – Jeg var den bedste
De fleste mener vist nok, at han er lidt af en tosse, og Mike Matusow gjorde ikke ligefrem meget for at afkræfte den opfattelse efter sin flotte sejr i NBC National Heads Up Championships sidst i januar måned i år. Mike Matusow havde netop besejret Phil Hellmuth i finalen af den prestigefyldte heads up-turnering, da han afslørede, at han hele tiden havde haft en endog meget stærk fornemmelse af, at han ville gå hele vejen.
“Det hele begyndte for et par måneder siden. Jeg blev ved med at se de her tegn. Uanset hvor jeg gik hen så jeg 11 11 og 5 5 5, så jeg begyndte at kigge på disse tal og hvad de betød. Og det viser sig at 11 11 betyder, at der er 1111 engle på ens skulder, og 5 5 5 betyder, at dit liv snart forandrer sig på en rigtig god, positiv måde, så mød det med åbne arme. Og jeg blev ved at se det og se det og se det… og da jeg kom her og vandt et par hænder vidste jeg, at jeg ville vinde denne her turnering. Der vidste jeg, det var min tur,” sagde Mike Matusow efter sejren .
Læs også: Overtroisk Matusow: – 1111 engle på min skulder
Og: Matusow: -Hey Phil, I just fu***ing crushed you!
Så der var alt mulig grund til at glæde sig til Mike Matusows sejrsinterview, da han i lørdags vandt karriens fjerde bracelet. Det skete med en sejr i WSOP Event #13, $5.000 Seven Card Stud Hi-Low Split-8 or Better.
2013 har vist sig at være lidt af jubelår for Mike Matusow, men al snak om engle og højere magter var pakket langt væk, da ‘Munden’ bagefter fortalte om sin sejr.
“Jeg syntes, at jeg var den bedste spiller ved bordet hele dagen. Jeg fangede nogle hænder tidligt, og det betød meget for min selvtilid. Decket var virkelig med mig, det vil jeg ikke lægge skjul på,” siger Mike Matusow til PokerNews.com.
Og han fortsætter:
“Jeg har haft et fantastisk år – jeg spiller igen på et virkeligt højt niveau. Jeg har arbejdet hårdt for det, og jeg fortjener den succes, som jeg nu får. Sejren betyder en masse for mig, jeg er så glad. Jeg er faktisk overvældet af følelser,” siger Mike Matusow.
Læs også: Mike ‘The Mouth’ Matusow scorer karrierens fjerde bracelet