AlexKP sætter punktum for ‘projekt smallstakes’: Beløb vundet – $80k, gange opdaget – NUL!
Det var godt, at Danske Spil ikke smed nogle odds på, at deres pokerfrontfigur, Alexander ‘AlexKP’ Petersen ville klare sig igennem sit ‘straf-dig-selv-projekt’, som han påførte sig selv for februar måned, uden at blive opdaget på højere stakes end de tilladte $10/$20. I så fald ville PNN.dk-redaktionens muldyr havde måttet undvære sin havre i de næste par måneder.
Men KP klarede det tilsyneladende. Han blev i hvert fald ikke opdaget.
Hvis Prins Knud skulle læse med, kan vi ganske kort fortælle, at AlexKP havde fået highstakes-tæsk i januar måned (selv om han naturligvis havde en vindende måned overall, red.), og at han derfor straffede sig selv ved at rykke ned i takst. Nu måtte han højest spille $10/$20, og hvis han ikke kunne overholde det og blev spottet på et større bord, ville han aflevere 5.000 kroner til en pokernetter, der havde deltaget i pokernet-tråden om hans smallstakes-projekt. HVER gang han blev spottet.
“For at holde mig til planen giver jeg 5.000kr til én person der har bidraget med lir/humor/opbakning her i tråden. HVER gang jeg bliver set over 10/20 i Feb.,” skrev han på pokernet.dk.
Læs hele den stærkt underholdende tråd lige her
Læs også: AlexKP vil straffe sig selv
Og: AlexKP renser ‘små’ takster
Men ingen pokernettere fik knitrende KP-sedler i lommen denne gang. Men ifølge AlexKP selv havde de ellers muligheden, for han har rent faktisk været i gang på de højere takster et par gange – han er bare ikke blevet opdaget.
På pokernet.dk. gør AlexKP status – og det er en flot en af slagsen – over sit selvafstrafningsprojekt:
“Så er det tid til at gøre status:
14.000 hands
EV: +50BI
Winnings: +59BI
Dollars vundet online: $80.000
Gange spillet over 10/20: 2 (60 hands)
Gange opdaget: NUL 😀
Det er klart at denne winrate er en del over hvad man kan regne med, men da jeg regner med at slå 5/10 – 50/100 med en samlet winrate på ca. 10bb/100 skal det nok passe, at jeg ligger en del over, når det kun spiller 5/10 og 10/20 men slet ikke så meget som dette meget lille sample viser,” skriver AlexKP. “
Stort tillykke med det flotte resultat herfra.