Michael Mizrachi rykker på ‘The Nuts’ – stortabende Ivey fortsat i top
ESPN.com er klar med en ny udgave af deres månedlige rangliste ‘The Nuts’ og det er Marvin Rettenmaier og Michael Mizrachi, der rykker opad. Marvin Rettenmaier lå på 7. pladsen i sidste udgave, men femtepladsen i WPT Baden Main Event skyder Rettenmaier op på en delt andenplads – side om side med Vanessa Selbst, der også lå på andenpladsen sidste måned.
Læs: The Nuts: Vanessa Selbst truer Phil Ivey
Michael Mizrachi var sidste måned på vej ud af top 10, men en endnu en stor sejr – denne gang i en WSOP-circuit-turnering i Sydafrika – og ‘Grinder’ rykker direkte op på 6. pladsen. Michael Mizrachi vandt i sommers $50.000 WSOP Player’s Championships for anden gang i karrieren, og hvis han kan blive ved med at holde sin gode form ved lige, ligner han et rigtigt godt bud på en bracelet-vinder, når World Series Of Poker igen skydes i gang til sommer.
Læs også: The Grinder: – Hvorfor lavede jeg det spil? Hvem ville nogensinde lave et sådan spil?
Phil Ivey holder igen-igen-igen fast i førstepladsen på The Nuts. Han har godt nok ikke leveret resultater i løbet af februar måned, og han er godt nok en af årets største online-tabere. Men hey, han er jo Phil Ivey.
Se hele listen og læs begrundelserne for stjernernes placeringer lige her