Historien om WSOP mestrene anno 1970-2012

World Series of Poker 2013 er lige rundt om hjørnet, og i år er det 43. gang der spilles WSOP i Las Vegas. Starten gik i 1970, og siden da har WSOP gennemgået utallige forbedringer i takt med pokerens udvikling igennem årene. Det allerførste WSOP Main Event var da heller ikke et freezeout event, men nærmere en konkurrence hvor vinderen blev fundet ved afstemning blandt spillerne. Historien hedder sig, at alle spillerne stemte på sig selv, og først da der blev lavet en afstemning om den næstbedste spiller faldt valget på legenden Johnny Moss, som derfor blev kåret som den første vinder af WSOP nogensinde.

Det første WSOP main Event havde blot 7 deltagere, og Johnny Moss var på det tidspunkt 63 år gammel. Der er ingen nøjagtig information tilgængelig om hvor meget han rent faktisk vandt, eller hvilke hole cards han havde i den afgørende hånd. Året efter var der blot 6 deltagere, og Johnny Moss vandt igen. Denne gang blev det dog noteret at han i den afgørende hånd havde et par 6’ere i hulen, og at han fik $30.000 for sejren.

Hvis der er én ting man kan sige om WSOP Main Event er det, at der er kommet flere penge på bordet og at vinderne har en tendens til at se yngre og yngre ud, når der skal tages vinderfotos efter den sidste hånd. I 2009 blev Joe Cada således den yngste verdensmester nogensinde, da han i en alder af blot 21 år vandt hele $8.574.679.

 

Amarillo Slim, Texas Dolly og de gamle travere

Efter Johnny Moss’ sejre i 1970 og 1971, var det i 1972 en anden regulær pokerlegendes tur til at vinde WSOP Main Event. Det var ingen ringere end kongen af prop bets, Thomas “Amarillo Slim” Preston, som besejrede 7 andre deltagere. Den vindende hånd var KJ og han fik $80.000 for sejren.

Året efter – i 1973 – var det Walter “Puggy” Pearson som trak det længste strå i et felt på 13 mand, da han kunne hive sejren hjem med og 1. præmien på $130.000.

Johnny Moss slog til igen i 1974, hvor han vandt sit 3. verdensmesterskab med i hulen. Her var der 16 spillere med, og det var winner takes all, hvilket indbragte Moss $160.000.

I 1975 var det Brian “Sailor” Roberts som slog 20 andre spillere i kampen om $210.000, som lå og ventede på vinderen. Roberts vandt den afgørende hånd med

I 1976 og 1977 var det igen tid til en back-to-back sejr, og de tilfaldt ingen ringere end den levende legende Doyle “Texas Dolly” Brunson, som fik sit legendariske øgenavn da Jimmy Snyder udtalte hans navn forkert. Begge år tog Doyle sejren ned med T2 i hulen da han begge år ramte fuldt hus med den tvivlsomme handske, og det er derfor at T2 i dag er opkaldt efter ham. The Doyle Brunson hand.

Doyle Brunson trak sig fornyligt officielt tilbage i WSOP regi, hvilket betyder at vi desværre har set det sidste til “The Big Papa” i World Series of Poker. Han kan se tilbage på en turnerings-karriere med mere end $6 mio. i gevinster og ikke færre end 10 WSOP bracelets. Han var også den første spiller som rundede $1 mio. i gevinster i karrieren.

Læs også: Doyle Brunson dropper WSOP: “Jeg overgiver mig til Father Time”

Bobby “The Owl” Baldwin vandt i 1978 med . Her var der 42 spillere med fra start, og det skabte en præmiepulje på $420.000. For første gang nogensinde var dette året, hvor det ikke var winner takes all. Baldwin fik 50% af præmiepuljen – altså $210.000.

1979 blev året hvor en amatør for første gang vandt mesterskabet, og det skete da Hal Fowler slog Bobby “The Wizard” Hoff heads up. Hoff var ansat som en af de bedste No Limit-spillere i sin tid, og det krævede da også et suckout fra Fowler før sejren var i hus. Fowler kom all in med mod Hoffs AA, men skæbnen ville at Fowler floppede et gut shot straight draw og completede stritten på turn. Et turnkort til en værdi af $270.000. 54 spillere deltog dette år i Main Event.

 

A chip and a chair

I 1980 trådte så endnu en pokerlegende ind i rampelyset, nemlig Stu Ungar. Ungar var kendt som den bedste No Limit og Gin Rummy spillere verden nogensinde havde set, og gik bl.a. under øgenavnet “The Kid” pga. hans unge alder. Ungar var blot 27 år gammel, da han vandt det første af i alt 3 mesterskaber. Main Event havde dette år 73 spillere, og Stu Ungar havde ikke brug for en stærkere hånd end til at vinde den afgørende hånd. Sejren gav ham $385.000.

Stu Ungar tog også sejren i 1981, hvor feltet var vokset til 75 spillere. Sejren gav ham $375.000 og den afgørende hånd var .

Jack “Treetop” Straus vandt det efterfølgende år – i 1982 – med . Hans sejr bliver særligt husket fordi han i løbet af turneringen havde en stack på bare én $500 chip, men alligevel fik gjort et comeback og vandt turneringen og $520.000. Der er forskellige udlæg af historien, men den mest fortalte er, at han skubbede sine chips til midten, blev kaldt og tabte hånden. Da han ville rejse sig, opdagede han, at han havde én chip tilbage som lå gemt under en serviet på bordet. Fordi han ikke havde erklæret sig selv “all in”, tillod tournament directoren at han kunne fortsætte med at spille med sin ene chip. Det fantastisk comeback menes at være historien bag det velkendte pokerudtryk, “A chip and a chair”.

Jack “Treetop” Straus døde i øvrigt i 1988 i en alder af 58 år, mens han spillede i et highstakes cash game på Bicycle Casino i Los Angeles.

I 1983 skete det for første gang, at en satellit-qualifier gik hele vejen til sejren. Det var Tom McEvoy, som havde vundet sit buy-in til turneringen i en satellit og sidenhen besejrede det 108 mand store felt. Han fik $540.000 for sin sejr og den vindende hånd var .

I 1984 vandt “Gentleman” Jack Keller foran 131 andre spillere mesterskabet og $660.000. Sejren kom i hus med .

I 1985 var det Bill Smith som kunne kalde sig verdensmester i poker, da han sad tilbage som den sidste af 140 spillere. Han tog sejren ned med og fik $700.000 for bedriften.

Mens Preben Elkjær og de danske roligans stjal overskrifterne i de danske medier, var det Berry Johnston som gjorde det i Las Vegas, da han vandt mesterskabet i 1986. I den afgørende hånd sad Johnston med og han fik $570.000 for sejren.

I 1987 og 1988 var det så tid til at stifte bekendtskab med Johnny “Orient Express” Chan, som dukkede op og vandt back-to-back sejre i Main Event. I 1987 vandt han $625.000 med , og året vandt han $700.000 med i den afgørende hånd.

I 1989 var det så den purunge Phil “The Poker Brat” Hellmuths tur til at vinde et verdensmesterskab, og som de fleste nok ved slukkede det første bracelet ikke just Hellmuths tørst efter WSOP-smykker. Han har siden 1989 samlet hele 13 WSOP bracelets sammen, og er i dag den spiller som har vundet flest af de eftertragtede armbånd.

For sejren i 1989 fik han $755.000 og han slog et felt på 178 på sin vej. I den afgørende hånd havde Hellmuth .

Læs også: Hellmuth gjorde det: – Jeg spillede min bedste turnering nogensinde

I 1990 tog Mansour Matloubi sig af sejren i turneringen som havde 194 spillere med til start. Den afgørende hånd var og han fik $895.000 for bedriften.

 

$1.000.000 milepælen

Fra 1991 til 1999 var der en serie af $1.000.000 gevinster til 1. pladsen, og den første vinder i 1991 hed Brad Daugherty. Han blev dermed den første som vandt mere end én million dollars i en enkelt WSOP turnering og han vandt med i den afgørende hånd. 215 spillere var med dette år.

Den næste WSOP-millionær hed Hamid Dastmalchi som vandt i 1992. Han kunne flashe en flot på sit vinderfoto.

I 1993 var det Jim Bechtel som vandt med , og feltet dette år var på 220 spillere.

Russ Hamilton triumferede i 1994 med foran 267 andre spillere.

Dan “Action Dan” Harrington, som sidenhen skrev det skamroste bøger om turneringspoker “Harrington on Hold’em”, slog i 1995 et felt på 273 spillere, og havde i den afgørende hånd .

Huck Seed var den næste mand til at vinde en rund million dollars, og også han havde i den afgørende hånd, ligesom Harrington havde det året forinden. Året var 1996 og feltet var på dette tidspunkt vokset til 295 spillere.

1997 blev igen et rekordår i WSOP regi, da Stu Ungar – som den eneste spiller i historien til dato – gennemførte et WSOP Main Event hattrick, da han vandt sit 3. Main Event. Også Johnny Moss har vundet tre, men det ene af disse vandt Moss ved afstemning. Stu Unger havde i den afgørende hånd.

Læs også: Et sjældent indblik i Stu Ungars geni

Scotty “The Train” Nguyen aka “The Prince of Poker” slog til i 1998, da han tilbagelagde et felt på 350 spillere og tog sejren hjem med .

I 1999 var det Noel Furlongs tur til at vinde WSOP Main Event. Englænderen slog et felt på 393 spillere og havde i den afgørende hånd.

Chris “Jesus” Ferguson vandt i år 2000, og leverede samtidig et berømt bad beat til T.J. Cloutier da han fangede en 9’er til sin og dermed sugede ud mod Cloutiers AQ. På dette tidspunkt var WSOP Main Event vokset til 512 spillere.

I 2001 vandt Carlos “El Matador” Mortensen med foran et felt på 613, og nu var 1. præmien efterhånden vokset til $1.500.000. I 2002 var der hele $2.000.000 til vinderen, og dem tog Robert Varkonyi sig af, da han vandt turneringens sidste hånd med i hulen.

 

Year of the Poker Boom

Verdensmesteren i 2003 hed Chris Moneymaker, og han blev sidenhen krediteret for at være manden bag dét vi i dag kalder “poker boomet”. Han blev nemlig den første verdensmester som havde kvalificeret sig online til Main Event, og da han samtidig var amatørspiller og slog den garvede poker pro Sammy Farha heads up foran de rullende kameraer, blev poker for alvor en folkesport. Main Event havde dette år 839 spillere og Moneymaker fik $2.5 mio. for sin sejr. I den afgørende hånd havde Moneymaker i hulen.

Læs også: Chris Moneymaker: – Sammy Farha var den perfekte villain

Poker boomet gjorde at WSOP Main Event i 2004 havde hele 2.576 deltagere, og det blev Greg “Fossilman” Raymer, som gik hele vejen til sejren og scorede den kæmpemæssige 1. præmie på hele $5.000.000. Han vil nok altid elske snemænd, for i den afgørende hånd sad “Fossilman” med – the snow men.

I 2005 var antallet af deltagere igen mere end fordoblet til 5.619 spillere, og denne gang var det fyren fra Down Under – Joe Hachem – som tog sig af sejren og 1. præmien på $7.500.000. Den vindende hånd: .

Jamie Gold vandt i 2006, og det var samtidigt året hvor WSOP Main Event toppede i antallet af deltagere og størrelsen på præmiepuljen. Ingen har vundet en større WSOP Main Event præmie end Jamie Gold, som vandt svimlende 12 millioner dollars, da han overlevede et felt på 8.773 spillere. Jamies yndlingshånd hedder formentligt .

Jerry “The Shadow” Yang skulle også bruge et par snemænd til at hive sejren hjem i 2007. Med vandt han nemlig den afgørende hånd, og fik i den forbindelse $8.250.000 med sig hjem. Dette år så 6.358 spillere stille op til Main Event.

2008 er et særligt WSOP år set med danske øjne. Det blev nemlig året hvor Danmark fik sin første – men forhåbentligt ikke sidste – verdensmester i poker, da Peter Eastgate gik hele vejen i et felt på 6.844 spillere. Det indbragte Eastgate $9.152.416, og han sad med foran sig, da sejren kom i hus. Eastgate blev samtidigt den yngste verdensmester i poker nogensinde. En titel han kun fik lov at beholde i ét år.

Læs også: Peter Eastgate: – Måske er jeg nede på online poker

Da Joe Cada vandt i 2009 med , blev han nemlig samtidigt den yngste verdensmester nogensinde og – nok mere vigtigt for Cada – $8.574.649 rigere.

Jonathan Duhamel blev den første canadier nogensinde til at vinde WSOP Main Event, da han tog sig af titlen i 2010. Her var der 7.319 spillere med til start, og Duhamel fik $8.944.310 for besværet. Den afgørende hånd blev vundet med . Duhamel, som er stor fan af ishockey holdet Montreal Canadiens, valgte at donere $100.000 af sin gevinst til Montreal Canadiens Children’s Foundation, hvilket er den største donation organisationen nogensinde har modtaget.

I 2011 var Europa igen tilbage på kortet, da tyske Pius Heinz som den første tysker nogensinde vandt Main Event. Der var i alt 6.865 spillere med i turneringen dette år, og Heinz fik $8.715.638 for sin sejr. På billederne efter sejren kunne Heinz fremvise en af de pæneste vinderhandsker i WSOP Main Event historien – nemlig .

Sidste år – i 2012 – var det Greg Merson som – ud af i alt 6.598 Main Event spillere – stjal billedet i Las Vegas, da hans holdt hjem i turneringens sidste hånd. For sejren fik Greg Merson $8.531.853.

Dermed er vi fremme til i år, og her må vi vente sommeren igennem på at se hvem der render med titlen som verdensmester i poker anno 2013. Her på redaktionen krydser vi naturligvis fingre for, at vi får en gentagelse af Eastgates bedrift i 2008.

Held og lykke til alle danskere som skal i kamp i WSOP Main Event 2013.

Artikelfoto: twoplustwo.com

Kilder: wikipedia.org | pokerplayernewspaper.com