Fodboldspiller springer ud som deltids pokerpro
Det kører for den 21-årige ungersvend, Rune Hastrup. Han er deltids professionel fodboldspiller for NordicBet Ligaens tophold, Hobro, og derudover, så har han flere gange bevist, at han har en særlig evne til at ramme finaleborde, når han spiller poker.
Læs også: Rune Hastrup: – Hellere dansk mester i fodbold end random WSOP bracelet
Nu fortæller Hastrup så i en tråd på Pokernet.dk, at han fremover vil kombinere sine pasioner for henholdsvis fodbold og poker, så tiden bliver splittet op imellem de to. Han har således sagt et deltidsjob op for at hellige sig al sin tid væk fra fodbold til poker.
Supernova er målet
For at holde sig selv til ilden, har Rune Hastrup indgået et sidebet, som kræver, at han skal opnå status af Supernova på PokerStars, inden året er omme.
“Jeg har sammen med nogle kammerater indgået et væddemål, om hvorvidt jeg kan nå at blive supernova i 2013. Væddemålet er lavet for ikke at komme til at ligge på den lade side og hvile på laurbærene. Tråden her skal skal fungere lidt som en blog/motivationsfaktor, hvor jeg, så ofte som muligt, vil opdatere med grafer, tanker, HH’s etc. Jeg regner ikke umiddelbart med at opdatere den hver dag,” skriver han på Pokernet.dk.
Den pokerspillende fodboldspiller understreget dog længere nede i indlægget, at det er ikke drømmen om guld og grønne skove, der motiverer ham.
“Dette handler i og for sig ikke om at tjene mange penge. Det handler om at grinde og klikke på knapper, fordi jeg elsker det. Samtidig er det måden, hvorpå jeg bedst slapper af, når jeg ikke har fodbold i tankerne,” skriver han.