‘Munden’: – En højere magt har hjulpet mig

Mike Matusow er gæst i ESPNs ‘The Poker Edge’, og det er aldrig kedeligt at høre hvad ‘Munden’ nu har at sige.

ESPN-ankermand Andrew Feldman vil gerne vide mere om de ‘tegn’, som Mike Matusow siger, at han så i tiden op til NBC Heads-up Championships, som Mike Matusow endte med at vinde. Mike Matusow forklarer igen, at han vist nok har en engel eller to siddende på sin skulder, men det er vist for meget at prøve at citere præcist hvad manden siger. Der er link til udsendelsen nederst i artiklen.

Læs også: Overtroisk Matusow: – 1111 engle på min skulder

Mike Matusows vej til sejr i NBC Heads-Up gik gennem stærke spillere som Isilur1, Grinder, Scott Seiver, Barry Greenstein, John Hennigan og Phil Hellmuth, og Mike Matusow er bleg for at udpege den stærkeste modstander i det sjak.

“Det var Scott Seiver – uden tvivl. Scott Seiver spillede utroligt godt. Vi spillede en meget tæt dyst, hvor vi hele tiden lå tæt i chips. Den match tærede på mig, og jeg var mærket af den, da jeg gik ind til finalen mod Phil Hellmuth,” fortæller Mike Matusow, der virker til hellere at ville tale om sig selv.

“Jeg spillede great. Virkelig great. Jeg var så ‘zoned in’, at jeg ikke bemærkede, at nogle af mine gode venner var der. Jeg troede altid på, at jeg ville vinde turneringen, uanset hvad der skete. Jeg tænkte ikke, ‘at jeg vinder den her turnering’, for jeg tog en hånd ad gangen – ligesom jeg gjorde, da jeg kom på finalebordet i WSOP Main Event i 2005. Jeg var i zonen. Og da jeg så også så tegn på, at jeg ville vinde turneringen, gik jeg ligesom med det. Og jeg gik i gang med at forberede mig,” siger han.

Han annoncerer, at han er i dag er et nyt og bedre menneske.

“Jeg er totalt anderledes. Jeg tror på, at en højere magt har skubbet mig i den rigtige retning. Jeg har aldrig været religiøs, men en højere magt hjalp mig til at se vejen, så jeg selv kunne vinde.”

Hør hele udsendelsen lige her