WSOP: Shak og Rettenmaier rammer finalebordet
Ingen danskere har desværre ulejliget sig med at tage turen til Melbourne i Australien, hvor der for første gang nogensinde afvikles WSOP APAC i disse dage, men det har masser af verdensstjerner til gengæld.
Én af dem, Jonathan Duhamel, blev nummer fire i turneringsseriens først event i går, og i event #2 – en AUD$1.650 Pot-Limit Omaha-turnering – har to andre hajer nu ramt finalebordet.
Marvin ‘MadMarvin’ Rettenmaier, som aldrig synes at misse et final table, er naturligvis iblandt de sidste ni og det samme er highrollerspecialisten Dan Shak.
Chipleader er onlinehajen Jim ‘MrBigQueso’ Collopy med 209.200 chips, der på nettet har cashet for over $2 millioner. Hans hidtil største liveresultat er en andenplads i en heads up highrollerturnering ved WSOP Europe, hvor han blev besejret af Gus Hansen.
Finalebordet
1 Dan Shak 102.700
2 Mike Leah 71.200
3 Marvin Rettenmaier 33.500
4 Martin Kozlov 47.400
5 Minh Phuc Nguyen 122.200
6 Scott Reid 28.400
7 Tino Lechich 85.000
8 Paul Sharbanee 77.200
9 Jim Collopy 209.200