WSOP: Årets andet WSOP-cash en realitet

Den fynske turneringsspecialist Jonas Klausen havde med blot 17 big blinds et svært udgangspunkt forud for Dag 2 ved WSOP Event #14 ($1.500 NL Hold’em), alligevel lykkedes ham at klemme sig i pengene. Dermed er årets andet danske WSOP-cash en realitet efter Mickey Petersen i går var tæt på at ramme finalebordet i Event #11.

Klausen endte på en 185.plads til $2.774 og fik altså en godkendt debut i årets World Series of Poker.

“3bet shoved AQ for 19bigs, ran into QQ and out. Next event tmrw :),” skriver Jonas Klausen på Twitter.

Overfor PNN.dk fortæller han, at han allerede i aften er på den igen, når han kaster sig over endnu en $1.500 NL Hold’em-turnering.

Der er i øvrigt blevet ryddet godt ud i deltagerantallet i Event #14, hvor kun 34 spillere stadig har muligheden for at erobre et bracelet – blandt andet pokerstjernen med de store pengeproblemer, Erick Lindgren.

Top 10
1 Hiren Patel 715,000
2 Jonathan Taylor 665,000
3 Jedidiah Hoffman 510,000
4 Benjamin Dobson 445,000
5 Blake Bohn 435,000
6 Patrick Kubat 410,000
7 Michael Gagliano 375,000
8 Russell Crane 340,000
9 Chris Hunichen 334,000
10 Robert Layne 325,000