WPT Venedig: Mike Sexton 3er inden finalebordet

Mike Sexton har over $5,3 million i karriereindtjening i liveturneringer, men endnu har han en sejr til gode i World Poker Tour, turneringsserien som han ellers har været med til at gøre verdensberømt. Det skal der laves om på i dag.

Mixed Game-specialisten sidder med tredjeflest chips inden finalebordet ved WPT Venedig. Faktisk dominerede han turneringen i går, og var i store dele af tiden suveræn chipleader, men hen ad på sidste level tabte han et par store potter, som sendte ham en anelse ned i klassementet.

På finalebordet skal han op mod blandt andet den 24-årige hjemmebanehelt, Rocco Palumbo, som så sent som i sommers hentede et bracelet ved World Series of Poker.

Chipleader er Marcello Montagner, som ellers på på et tidligt tidspunkt var på vej ud af turneringen, da han kom all in med es-konge mod Ludovic Lacays esser.

Utroligt nok, så er Montagner ligesom Sexton også WPT-kommentator. Han lægger normalt stemme til finalebordene på italienske Poker Italia 24.

Hele finalebordet kan ses her på PNN.dk. Du finder streamet her.

Chipcounts
1 Marcello Montagner 1,805,000
2 Roberto Begni 1,203,000
3 Mike Sexton 1,079,000
4 Erion Islamay 406,000
5 Rocco Palumbo 406,000
6 Xia Lin 309,000