WPT L.A. Poker Classic: Brandvarm Chris Moorman øjner sin første store live titel

Februar var en monster måned for turneringschefen Chris Moorman, som er den mest hyldede spiller på PocketFives gennem historien. Han har vundet 20 Triple Crowns og i februar blev han også den første PocketFiver som har vundet det månedlige PocketFives turneringsleaderboard fire gange.

Det kom i hus ved hjælp af ikke færre end 203 cashes i online turneringer for tilsammen næsten $300.000, hvoraf de største cashes kom da han tog en femteplads i PokerStars’ Super Tuesday til $35.000 og via en sejr i PartyPokers (og Danske Spils) store søndagsturnering $200.000 Guaranteed, hvilket indbragte britten $27.000.

Læs også: Moorman giver gode råd til turneringsspillet

Og Moorman har tilsyneladende startet marts i samme stil, da han har spillet sig frem til finalebordet i World Poker Tour L.A. Poker Classics $10.000 NL Hold’em Main Event.

Her stillede i alt 534 spillere til start, hvilket har skabt en præmiepulje på $5.126.400, og der resterer nu blot 6 spillere, som skal kæmpe om tilten og førstepræmien på $1.015.460.

Chipleader er Michael Rocco med 5.6 mio. chips, hvilket svarer til ca. 35% af alle chips i spil, men på andenpladsen finder vi Chris Moorman med 3.19 mio. chips.

Moorman blev i fjor den første pokerspiller til at nå $10 mio. i cashes milepælen online, og har også mere end $2.8 mio. i live cashes under sit bælte.

Læs også: Moorman skriver online historie: Har cashes for $10 mio.

Han mangler dog stadig at vinde en af de helt store live turneringer, og med hans erfaring, nuværende form og en stack på mere end 100 big blinds, kan det være i dag at Moorman henter sin første store livesejr i karrieren. Den hidtil største sejr i live-regi kom ved EPT Madrid i 2012, hvor Moorman tog sig af sejren i et €2100 8-max Bounty event til en værdi af €21.050.

Sådan sidder de på finalebordet:

Seat 1.  Chris Moorman  –  3,190,000  (106 bb)
Seat 2.  Patrick Bruel  –  2,280,000  (76 bb)
Seat 3.  Josh Neufeld  –  1,930,000  (64 bb)
Seat 4.  Glenn Lafaye  –  1,855,000  (61 bb)
Seat 5.  Adam Friedman  –  1,150,000  (38 bb)
Seat 6.  Michael Rocco  –  5,615,000  (187 bb)

 

Det spiller de om på finalebordet:

Place Prize
1 $1,015,460
2 $662,840
3 $423,440
4 $332,190
5 $264,520
6 $200,440