Unibet Open Tróia: – Dansk blodbad i Portugal
Danmark har stolte traditioner i Unibet Open-regi, hvor det næsten er mere reglen end undtagelsen med dybe danske runs, derfor gør det også så meget mere desto mere ondt, at ikke én eneste rød/hvid spiller formåede at klemme sig i pengene ved Unibet Open Tróia, hvor der nu er spillet ned til finalebordet.
20 danskere var med fra turneringens start, men sidste mand – Ebbe Christiansen – røg en halv time inden pengene, da han fra big blind sendte stakken indover et åbningsbet med konge-otte suited. Modstanderen kaldte med to femmere og holdt hjem.
Med i kampen om titlen i Portugal er til gengæld den tidligere Unibet Open Malta-vinder, hollandske Mateusz Moolhuizen, som med 649,000 chips ligger placeret lige midt i feltet på finalebordet. Afgørelsen streames på UnibetOpen.com.
Finalebordet
Seat 1: Mateusz Moolhuizen, NL – 649,000
Seat 2: Dmitry Varlamov, RU – 730,000
Seat 3: Fernando Rocha, PT – 141,000
Seat 4: Michal Karbowski, PL – 685,000
Seat 5: Pierre Almeida, FR – 1,019,000
Seat 6: Krzysztof Stuchlik, PL – 738,000
Seat 7: Laurens De Smet, BE – 346,000
Seat 8: Zbigniew Wieczorek, PL – 182,000
Seat 9: Auke Attena, NL – 340,000