Pia Jeppesen gik fra hero til zero i London

I går kunne vi her på PNN.dk berette om et dansk chiplead ved UKIPT i London – nemlig cashgame-pro’en og backgammon-hajen Pia Jeppesen.

På Dag 1A fik danske Pia Jeppesen et tidligt chiplead med en stack på 55.000 chips, som på det tidspunkt svarede til lige godt dobbelt average. Men det chiplead fik Pia stille og roligt smidt væk, og det har desværre ikke været muligt for os, at finde ud af præcist hvordan det gik til.

Faktum er dog desværre, at Pia Jeppesen ikke er på listen over overlevende spillere fra Dag 1A, og at der i øvrigt heller ikke er andre danskere på listen.

Der mangler stadig to førstedage ved UKIPT, og her får vi nyt dansk islæt i turneringen. Lars Bønding og Mickey Petersen har begge meldt deres ankomst, når det går løs senere i dag, og det bliver en brandvarm Mickey Petersen, som sætter sig til bordene i London.

Han varmede nemlig op til pokerfesten i London ved at spille sig på hele 4 finaleborde online i går.

Læs også: Mickey Petersen varmer op til pokerfestival med fire finaleborde