PartyPoker Premier League: Jeff Gross og Sorel Mizzi flyvende fra start
I PartyPoker Premier League er der efterhånden blevet afviklet tre heats, og de er blevet vundet af henholdsvis Jeff Gross, Jason Koon og Sorel Mizzi.
I det 3. heat slog Mizzi Jeff Gross heads up for sejren, og de to befinder sig også i toppen af ligaen efter heat 3.
PartyPoker Premier League 7 tæller i alt 12 spillere, og der skal spilles 6 ottemands heats, hvor hver spiller deltager i 4.
Spillerne optjener point baseret på deres placeringer, og hvert point er $2000 værd. De fire spillere med flest point efter de indledende heats avancerer til finalebordet, mens de fire næste på ranglisten spiller kvalifikationskampe om de sidste to pladser i den 6 mand store finale. Kvalifikationskampene består af bedst-ud-af-tre heads up dueller.
Den store finale, hvor vinderen kan gå hjem med $400.000, bliver afviklet i Montreal forud for WPT Montreal som finder sted d. 29 – 5. december.
Stillingen efter heat 3:
# | SPILLER | POINTS | HEATS SPILLET |
1 | JEFF GROSS | 25 | 2 |
2 | SOREL MIZZI | 21 | 2 |
3 | DAN COLMAN | 20 | 2 |
4 | JASON KOON | 20 | 3 |
5 | DANIEL CATES | 16 | 2 |
6 | SCOTT SEIVER | 11 | 2 |
7 | JONATHAN DUHAMEL | 10 | 2 |
8 | DAN SHAK | 7 | 2 |
9 | BRIAN RAST | 6 | 2 |
10 | VANESSA SELBST | 6 | 2 |
11 | ANTONIO ESFANDIARI | 5 | 1 |
12 | PHIL LAAK | 3 | 2 |