Mickey Petersen jagter 1,1 millioner kroner: – Masser af hajer tilbage
Mickey Petersen ligger i den tunge ende af feltet inden finaleafgørelsen i SCOOP #31 High ($2.100 NL Hold’em Knockout), men med 30 big blinds er der stadig masser at gøre godt med, når turneringen starter op igen i aften.
Der er 33 spillere tilbage i turneringen, hvor der er $190.485 – næsten 1,1 millioner kroner – reserveret til vinderen. Mickey Petersen indtager 27.pladsen.
“Jeg tabte JJ mod AK og AT for chipleadet med 80 mand tilbage, men kom så ind med A2s mod JJ her med 40 tilbage og klonker, og får så 3bet/foldet et par gange her til sidst, så er ikke det helt store der er at berette om,” fortæller Mickey Petersen til PNN. dk.
På nuværende tidspunkt er han sikret $5.039, men selvom Mickey Petersen er skrap, så bliver det svært at kæmpe sig længere op i rækkerne. Feltet er nemlig smækfyldt med onlinehajer fortæller den turneringsspecialist.
“Der er omkring 20 folk tilbage som jeg vil betegne som hajer, samt et par stykker jeg ikke kender, så det må betegnes som et ret hårdt felt.”