Kongsgaard øjner back to back PLO-triumf

Søren Kongsgaard er forsvarende mester i DM i Pot-Limit Omaha, og han har netop nu en reel mulighed for at gentage sidste års triumf i netop den disciplin.

Lige nu resterer seks spillere i PLO-turneringen, og ‘Kongen’ sidder der endnu. Der har netop været en lille pause i turneringen, og her fangede PNN.dk Søren Kongsgaard, der ser optimistisk på sine muligheder for at gentage sidste års flotte kunststykke. Men der er dog et stykke vej endnu.

“Average er omkring 100.000 chips, og jeg sidder med omkring 80.000, så det er sådan set ok. Men det er nogle skrappe spillere, der sidder tilbage. Der er vel en enkelt spiller tilbage, der spiller lidt for mange hænder, men ellers er der altså kamp om chipsene,” siger Søren Kongsgaard, der har selskab af baronen Claus Vallø, Sonny Sareen, Thomas Jespersen og Mikkel Plum på finalebordet i Pot-Limit Omaha-turneringen.

26 spillere stillede til start i turneringen.

Payouts:

1: 62.400 kr.
2: 37.440 kr.
3: 24.960 kr.