Jeff Madsen vinder karrierens tredje bracelet

Med 36 spillere tilbage lå Jeff Madsen i den tunge ende af feltet i WSOP Event 35, $3.000 Pot-Limit Omaha, men så skete der ting og sager. Lige pludselig havde Jeff Madsen kanoneret sin stak op til 920.000 chips på et tidspunkt hvor nærmeste forfølger havde 375.000.

Den føring holdt han frem til den afgørende heads up, hvor Douglas Corning kunne gå ind til finaledysten med en spinkel føring på blot en enkelt big blind. En føring som dog ikke holdt lang tid, da Mads vandt første hånd, og siden stødt og roligt gnavede sig ind i Cornings stack.

I den afgørende hånd havnede de to spillere all in på et {10-Hearts}{2-Clubs}{k-Hearts}-flop, hvor Madsen ganske vist var bagud, men havde en del outs at gøre godt med.

Madsen: {a-Diamonds}{k-Clubs}{j-Spades}{9-Spades}
Corning: {a-Spades}{k-Spades}{9-Diamonds}{2-Diamonds}

Turn var en {7-Hearts}, som ikke ændre det store, udover at give Madsen fire ekstra outs, men på river faldt {j-Clubs}, og så havde den tidligere WSOP Player of the Year-vinder pludselig to højere par end sin modstander.

Jeff Madsen bliver dermed den fjerde tidligere WSOP Player of the Year-spiller som nupper et bracelet i år. Tidligere har Daniel Negreanu, Tom Schneider og Erick Lindgren gjort det samme.

Udover et bracelt, så får Madsen $384.420 for sejren.