Jason Koon i front ved WPT Championship

Det blev den amerikanske pokerpro Jason Koon, der i går sikrede sig det bedste udgangspunkt før dag 2 af WPT Championship, som løber af stablen i Atlantic City onsdag. Det ligger fast, efter spillerne for kort tid siden indstillede spillet på dag 1B, som var sidste indledende heat i den $15.400 dyre turnering.

Jason Koon er ikke nogen ueffen herre ved livefilten. Han har online cashes for mere end $3,5 millioner, mens det er blevet til mere end $2,5 millioner i cashes ved live turneringer. Når dag 2 skydes i gang senere i dag, er han ude på at forbedre sit bedste WPT-resultat, som kom ved WPT Festa Al Lago i 2010. Dengang blev Koon 4’er til $225.680.

Gårsdagens heat nåede op på 223 spillere, som foruden Jason Koon talte spillere som Dan Smith, Eugene Katchalov, Mike Matusow, Kara Scott og Jeff Madsen. Blandt dem var det kun sidstnævnte Jeff Madsen, der igen skal til filten på dag 2 sammen med Jason Koon. Han kan tage noget mere beskedne 53.800 chips med sig.

Selvom de 223 deltagere udgjorde mere end dobbelt så mange entries end dag 1A, så har WPT og Borgata Casino stadig måtte spæde en smule til i præmiepuljen, for at dække den lovede $5.000.000 garanti. Med de 105 fra dag 1A endte deltagerantallet på 328, mens 334 spillere var påkrævet, for at undgå overlay.