ISPT: Finalebordet fundet på Wembley

20 mand levdede her til formiddag fortsat i håbet om at score den runde million euro, der er i førstepræmie i den gigantiske stadionturnering, ISPT, men af disse er nu kun ni tilbage.

Spillerne som udgør finalebordet er blevet sendt på en times middagspause, hvilket giver os til at gøre status over dagen i dag, og spillerne mulighed for at diskutere en deal. Med et spring fra førstepladsen til andenpladsen på over €700.000, så vil det være mærkeligt, hvis ikke de resterende indleder forhandlinger om en eventuel aftale.

Profilerne ude

Iblandt de 11 spillere, som har måtte lade turneringslivet finder vi profilerne Prad Banzi, Dave ‘DevilFish’ Ulliott og Freddy Deeb, der faldt på rad og række, som nummer henholdsvis 15, 14 0g 13. Alle fik de €14.000 for deres placeringer.

Chipleader er akkurat som ved dagens begyndelse den franske kvalifikations-spiller, Alban Juen. Han sidder med omkring 25% af alle chips i spil. Juen har faktisk tidligere været dybt i en pengetung turnering. Sidste år scorede han $128.384 for en 59.-plads i WSOP Main Event.

Finalebordet
1 Alban Juen 9,300,000
2 Pete Linton 6,600,000
3 Nick Hicks 5,300,000
4 Jakub Michalak 3,900,000
5 Xavier el fassy 3,300,000
6 Ferhad Seyadi 3,000,000
7 Jerome Brion 2,700,000
8 Julian Gardner 2,400,000
9 Gwendoline Janot 2,200,000