Ingen back-to-back sejr til Bondo i Tallinn
I går aftes havde formanden for Dansk Pokerforbund – Jes Bondo – chancen for at lave et bemærkelsesværdigt “back-to-back” resultat i Tallinn, da han for andet år i træk havde spillet sig frem til finalebordet i NordicBets Super Weekend.
Sidste år blev det til sejr for Jes Bondo, hvilket indbragte ham €29.000 for bedriften, men desværre udeblev den helt store succes i år.
Blinds var blevet høje, og average stacks var ikke specielt dybe, så Jes Bondo følte sig nødsaget til at forsøge at samle chips op med et all in med KT i hulen.
En af Bondos modstandere vågnede dog op med QQ og annoncerede også all in, hvilket fik en anden spiller til at folde AKo preflop. I mucken lå også en 3. konge, så Bondos chancer for at forbedre sig på flop, turn og river var meget små – ca. 9%.
Boardet løb ud uden hjælp til Bondo, som derfor måtte tage til takke med en 8. plads til en værdi af €3000.