Haxton fører highrollerne an i Alpha 8
Der blev i går taget hul på endnu en WPT Alpha 8-turnering. Denne gang foregår det på St. Kitts i Caribien, hvor 23 herrer har lagt $100.000 på disken. Blandt de 23 finder vi en flok uhyggeligt skrappe herrer, da store dele af det sædvanlige ‘highroller-crew’ har taget turen sydpå. Dag 1 blev færdigspillet i går, og det blev Isaac Haxton, som klarede sig bedst igennem turnerings første ti levels. De 23 spillere har i øvrigt genereret 28 buyins, da man som altid kan lave re-entry. Det valgte fem mand altså at gøre.
I alt 16 spillere klarede sig videre til Dag 2, hvor turneringen skal have fundet sin vinder. Isaac Haxton er solidt i spidsen for turneringen, da han har over 4-doblet sin stack på Dag 1. I hælene på ham lurer skræmmende folk som Mike ‘Timex’ McDonald og Scott Siever.
Syv mand klarede ikke skærene på Dag 1. Den gruppe består af Erik Seidel, Bill Perkins, Jonathan Duhamel, Greg Whalley, Ray Tabby, Igor Kurganov og Tony Guglietti.
Dag 2 bliver sat i gang kl. 17.00 dansk tid.
Sådan sidder de på Dag 2:
Bord 1
Seat 1. Michael Singh – 74,000
Seat 2. Max Altergott – 143,350
Seat 3. Timothy Adams – 225,000
Seat 4. Isaac Haxton – 462,000
Seat 5. Fabian Quoss – 147,500
Seat 6. Steven Silverman – 113,500
Seat 7. Sorel Mizzi – 90,500
Seat 8. Scott Seiver – 250,500
Bord 2
Seat 1. Jason Koon – 230,500
Seat 2. Antonio Esfandiari – 148,500
Seat 3. Tom McDonald – 109,500
Seat 4. Philipp Gruissem – 75,500
Seat 5. Jeff Gross – 159,500
Seat 6. Tobias Reikemeier – 74,500
Seat 7. Paul Newey – 76,000
Seat 8. Mike McDonald – 345,000
Som det kan ses er begge borde et lille ‘who’s who’ i pokerens sværvægtsdivision. De fleste bør kunne nikke genkendende til mange af navnene, som ofte er at finde i turneringerne, når pengene bliver rigtigt store.
Det spiller de om:
1.: $1,086,400
2.: $67.,000
3.: $434,560
4.: $298,760
5.: $217,280