Frygtet onlinehaj bryder WSOP tørke med PLO sejr
Steve “gboro780” Gross er en af de mest frygtede online turneringsspillere i verden, men indtil så sent som i år har der været langt mellem gevinsterne i live poker.
Trods omfattende succes ved online pokerbordene, hvor “gboro780” har cashet for mere end $6 millioner, skulle vi helt frem til event #41 ved årets WSOP serie, før Steve Gross vandt sin første store live turnering.
Tidligere har Gross spillet sig på finalebordet i WPT LA Poker Classic i 2011, hentet en sejr i et $5k NLHE Event ved PCA 2010 og har sågar været kåret til Cardplayer Magazine Online Player of the Year i 2009 samt 8 gange været #1 Ranked Player på PocketFives.com. Men nogen kæmpe WSOP succes har der ikke været meget af før i år, da Gross’ hidtil bedste WSOP placering var en 9. plads tilbage i 2008.
WSOP successen kom endeligt i hus for Gross i et $5.000 PLO 6-max event, som havde præcist 400 spillere med til start. Det skabte en præmiepulje på $1.88 mio. og af dem fik Steve Gross hele $488.817, hvilket sender hans samlede gevinster i live-turneringer op på 7-cifre, da han nu står noteret for live cashes for mere end $1.400.000 mio. i karrieren.
Resultatet af WSOP 2013 Event #41: