Esfandiari jagter ny triumf på Bellagio
En af de mere traditionsrige turneringer i moderne pokerhistorie blev sendt afsted i går, da Dag 1 af WPT Doyle Brunson Five Diamond World Poker Classic Main Event gik i gang. Det foregår som altid på Bellagio-casinoet i Las Vegas. Den mest interessante mand i den forbindelse er helt sikkert One Drop-vinderen Antonio Esfandiari, der har en nærmest overmenneskelig statistik i netop denne turnering på dette casino.
Lad os tage et kig på historikken: Esfandiari cashede ved Five Diamond i både 2008 og 2009. I 2010 gik han hele vejen, da han tog sig af titlen, pokalen og de medfølgende $870.124. Så langt, så godt! Sejren blev fulgt op med et finalebord i 2011 – mere præcist en 6. plads – til $119.418. Og sørme om det ikke på magisk vis blev til endnu et finalebord i 2012-udgaven, hvor Esfandiari sikrerede sig endnu et stort resultat – denne gang en 4. plads til $329.339.
Esfandiari har dermed cashet for mere end $1.37 millioner i denne turnering alene. Med andre ord et mere end almindeligt godt ‘run’ i én og samme turnering. Ganske imponerende!
I går ramte han dog ‘railen’ allerede på level 2, men han er selvfølgelig stensikkert klar med et re-entry, så han igen kan jagte endnu et finalebord.
WPT Five Diamond har tiltrukket 322 deltagere på Dag 1, men det tal forventes at stige ganske pænt i aften, hvor der også er mulighed for at købe sig ind. Buy-in er i år sænket en smule på Bellagio. Sidste år kostede det den nette sum af $15.400 at spille med, mens det i år kan lade sig gøre for skaldede $10.300.
Den traditionsrige turnering har naturligvis tiltrukket et væld af store pokerstjerner. Der foreligger endnu ikke officielle chipscounts, men WPT-bloggen beretter, at følgende spillere skulle være førende:
1. Allen Pock – 155,925 (389 bb)
2. Danny Hannawa – 130,075 (325 bb)
3. Jeff Madsen – 125,300 (313 bb)
4. Don Nguyen – 124,900 (312 bb)
5. Ralph Thomas – 115,600 (289 bb)
6. Rick Lowe – 112,525 (281 bb)
Især Don Nguyen kan være godt tilfreds med udfaldet. I hvert fald skulle han være skurken i denne hånd, som sendte Faraz Jaka på railen. Vi lader Faraz berette om hånden. På sin twitter skriver han: