EPT Berlin: Rasmus Agerskov bedste dansker på Dag 1B

Dag 1B er i bogen ved PokerStars EPT Berlin, og tilbage står, at 314 spillere ud af 912 startende på turneringens to første dage nu er klar til Dag 2 i morgen.

Efter en skuffende Dag 1A, hvor kun Thomas Kingo gik videre, så var der i dag dansk oprejsning at hente på det det fashionable Grand Hyatt hotel i den tyske hovedstad.

Rasmus Agerskov er dansk chipleader med 87.500 chips, hvilket må anses som en fornuftig stack, da average i morgen kommer til at ligge på 53.979, når spillet genoptages.

Også Theo Jørgensen ligger med 74.000 et stykke over average, men det kunne have set endnu bedre ud, hvis han på sidste level var løbet ind i problemer.

“Jeg fik først bluffet 20.000 væk til Marvin Rettenmaier, og bagefter så ramlede min pænt høje flush ind i en straight flush, som modstanderen fangede på river – den hånd fik jeg nok spillet lidt for hårdt,” fortæller Theo til PNN.dk.

Wrang og Brink ude

På negativ-siden var vi desværre vidne til Jannick Wrangs fald fra tinderne, da han på kort tid satte en stack på over 80.000 overstyr og måtte se sig selv sendt på railen. Også Frederik Brink er ude af turneringen og det samme formoder vi gør sig gældende for Mark Bech, som det aldrig lykkedes os at finde i feltet.

Danske counts
Rasmus Agerskov 87.500
Theo Jørgensen 74.000
Mickey Petersen 56.000
Anders Andersen 42.700
Morten ‘MortenVM’ Mortensen 27.900

PNN.dk er med fra ringside klokken 12.00 igen i morgen.