EPT Berlin: Dansk mandefald – Sibast sendt på railen

Det vil være synd at sige, at danskerne i PokerStars EPT Main Event har tur i den. Først røg Simon Ravnsbæk, så Martin Vallø, og kort før spisepausen blev også turneringsgrinderen Rasmus Sibast sendt på railen.

Sibast havde kun ganske få big blinds tilbage og de blev sendt til midten med es-ni suited. Modstanderen tænkte længe, men endte med at kalde med knægt-syv i klør, og ramte sin flush på turn, hvilket efterlod danskeren drawing dead.

Det hele er dog ikke dansk tristesse her i Berlin. Johnny Østbjerg har således præsteret et flot comeback. Han ramlede ellers direkte ind i esserne med damerne på hånden to gange, men formåede at minimere skaden og ikke miste alle sine chips, og kort før spisepausen ramte han så trips med dame-otte i en 4-bettet pot, så han nu sidder med 48.000 chips.

Derudover, så har vi spottet endnu en dansker, Ronni Meyer, der sidder med fornuftige 40.000.

“Jeg synes ikke feltet er vildt skræmmende. Der er mange som laver blowups, og hvis de ikke gør det, så gør jeg,” griner han, da PNN.dk kigger forbi hans bord. Ronni Meyer fortæller desuden, at Thomas Kingo også stillede til start i dag, så vi vil så snart spillet genoptages gå på udkig efter ham i feltet.

Chipleader er Giuseppe Vassallo med 135.000 chips. Italieneren var den spiller som havde esser begge gange Johnny Østbjerg havde damer. Derudover har Vassallo yderligere haft esserne to gange, hvor han har været heldig at være oppe imod henholdsvis kongerne og knægtene.

Chipcounts
1. Giuseppe Vassallo 135.000
2. Boris Graupner 133.000
3. Dominik Nitsche 130.000
4. Hossein Ensan 120.000
5. Ronny Voth 117.000
6. Moritz Kranich 115.000
7. Marc Daubach 100.000
8. Davin Georgi 72.000
9. Pietro Paolo Sibione 71.000
10. Zimnan Ziyard 68.000