Dansk fiasko på Dag 1A ved ESPT Barcelona

Philip Jacobsen, Morten “MortenVM” Mortensen og Pierre Christensen stillede alle tre op til ESPT Barcelonas Main Event i går på Dag 1A, men ingen af de tre formåede at spille sig videre til Dag 2.

Dagen startede med total kaos, da casinoet ikke havde var parat til så stort et rykind af spillere, som var tilfældet i går. Der var tale om ny rekord da hele 675 spillere dukkede op, og det kaos som blev skabt betød at starten på dagen blev udskudt med en time.

Det lod ikke til at genere Pierre Christensen, som hurtigt byggede videre på sin startstack.

“At hygge sig. Oppe i 30k, avg er 20k. Gogogo”, skrev aarhusianeren på sin Facebook side.

Derefter tog tingene dog en trist drejning for den tidligere WPT Vejle vinder, som måtte lade livet på level 6. Til PNN.dk forklarer Pierre sin exithånd således:

“Jeg sidder med da blinds hedder 200/400 og jeg har ca. 50 bbs i stacken. Knappen min-raiser, og jeg kalder bare. Flop J34 med to spar. Jeg checker, han siger 900 og jeg smider den op i 2700. Han siger hurtigt 6500, og jeg må tanke i 3-4 minutter. Jeg nedstirrer ham, hvorefter jeg sender stacken ind. Så tanker han i 6-7 minutter, og der er ingen der kalder tid på ham. Ud af det blå siger han så: “Sick if you have aces or kings” og kalder så med to damer”, siger Pierre, som fortæller at den lange tænkepause fra modstanderen gjorde, at han troede han var godt inde.

“Men så blanker den selvfølgelig på turn og river. Ærgerligt, men videre til næste tour”, siger humørbomben fra Aarhus.

Læs også: Pierre Christensen i vægttabsbet: – Jeg skal tabe 36,1 kg på 6 måneder

Indtil videre har vi kun kendskab til én dansker i ilden på Dag 1B, og det drejer sig om PokerNetteren “Gizzar” som opdaterer med billeder og statusopdateringer fra Barcelona i denne forumtråd på PokerNet.dk.