Cheferne i arbejdstøjet ved WPT Montreal

Dag 1a af WPT Montreal så en sand lavine af store pokernavne ramme den grønne filt. Næsten alt, hvad der kan kravle og gå af stærke turneringsspillere, er troppet op i den canadiske storby, hvor én af årets sidste store pokerturneringer finder sted. Dermed er WPT Montreal også en af de få tilbageværende chancer for de spillere med en rød 2013-bundlinje. Et canadisk ‘klonk’ vil nok kunne løfte de fleste pokerspillere op af dyndet.

215 spillere havde lagt de $3.850 i buyin, og lige præcis 92 af dem fandt vej til Dag 2. Heriblandt Eugene Katchalov, Phil Laak, Vanessa Selbst, Mike McDonald, Jonathan Little, Jeff Gross, Sorel Mizzi, Mike Watson og et væld af andre kendte ansigter. Blot to af de nævnte spillere blander sig dog i toppen, som ser således ud:

Top 15 chipcounts efter Dag 1a:

  1. Sebastien Drolet-Poitras 270,800
  2. Mohsin Charania 186,300
  3. Amir Babakhani 185,100
  4. Ryan Franklin 155,000
  5. Jason Bokor 151,300
  6. Daniel Dvoress 148,400
  7. Yannick Gauthier 136,500
  8. Marc-Olivier Carpentier-Perrault 132,000
  9. Ludovic Lacay 129,800
  10. Josue Sauvageau 128,800
  11. Vanessa Selbst 127,500
  12. Yung Hao ? 119,900
  13. Eugene Katchalov 119,700
  14. Griffin Benger 115,500
  15. Badri Abboud 114,400

WPT Montreal er endnu en såkaldt ‘re-entry’-turnering, hvor man kan forsøge sig på flere startdage, så mon ikke en del af de følgende navne giver den et skud mere i dag, hvor Dag 1b skal spilles. Spillere som Kara Scott, Jason Koon, Marc-Andre Ladouceur, Chris Moorman, Bryn Kenney, Dan Kelly, Faraz Jaka, Peter Jetten, Shawn Buchanan, Antonio Esfandiari og Marvin Rettenmaier klarede nemlig ikke videre i går.

Især Marvin Rettenmaier blev sendt på railen i en pot, der måske ærger ham lidt. Det var en stor én af slagsen, men desværre var pokerguderne ikke søde ved den velsmurte tyske turneringsmaskine.

I sin sidste hånd er Rettenmaier ude og 3-bette med og får to calls. Floppet lander med . Rettenmaier ‘leader’ ud og får først et call, før den mindste stack fra knappen siger ‘stakittet til midten’. Rettenmaier siger det samme over toppen, men sørme om sidste mand ikke også vil være med.

Desværre for tyskeren er han lidt bagud, da knappen viser , mens også første mand har fanget en flush med . Rettenmaier er i live, men selv om sejler ind på turn, så er der ingen hjælp på sidste kort. ‘Deutschland Deutschland alles ist vorbei’ – i hvert fald lige indtil senere i dag, hvor Dag 1b altså starter.

I Montreal spilles der i øvrigt bogstavelig talt om et mesterskabsbælte. Der er ingen pokal eller armbånd til vinderen, men et decideret boksebælte, som ville have gjort selv ‘Iron Mike’ benovet.

WPT Montreal championship belt

 

Billede: ©WPT.com