Brink klonker søndagsturnering

Sidste søndag cashede Frederik Brink en kvart million, da han spillede sig på hele tre finaleborde på PokerStars.

Helt så meget blev det ikke til i nat, men til gengæld kom sejren i hus, da han strøg til tops i en $215 Rebuy-turnering på PokerStars.

Turneringen med en garanteret præmiepulje på $50.000 havde trukket 103 deltagere til, og da afgørelsen skulle stå, var det med et topskrapt finalebord med blandt andre Ben ‘NeverScaredB’ Wilinofsky (3.plads) og Ami ‘UhhMee’ Barer (9.plads) i blandt de sidste ni.

Ingen af dem formåede dog at stoppe Frederik Brink, som for sejren kunne proppe 15.593 skattefrie dollars ned Las Vegas-budgettet. Vi regner med, at den danske EPT-vinder snart tager turen til World Series of Poker, og med den form han har lagt for dagen her i begyndelsen af juni, så må der næsten ligge et bracelet og vente på ham på den anden side af Atlanten.

Payouts
1. Fred_Brink $15,593.30
2. Greenstone25 $10,471.00
3. yupatai10635 $7,924.00
4. AaronBeen $5,377.00
5. NeverScaredB $3,962.00
6. Pthelegend $2,971.50
7. Kakalala $2,405.50
8. UhhMee $2,122.50
9. OMGitshunt $1,698.00