Berlin Cup Highroller: Wrang til bords med ElkY

Fårene er ved at blive skilt fra bukkene i Berlin Cups Highroller-turnering. 24 spillere sidder tilbage omkring tre borde, hvilket betyder, at blot yderligere fire skal sendes på railen før spillerne rammer pengene.

Jannick Wrang sidder fortsat fint med selvom stakken på 160.000 er en anelse under average, som lyder på 202.083.

Men Wrang må dog ærgre sig en smule over, at hans sidste bord – som han var fint tilfreds med – er blevet breaket, for på det nye har han fået selskab af verdensstjernen Bertrand ‘ElkY’ Grospellier.  Blinds hedder 2.000/4.000 med 500 i ante.

I EPT Main Event er Johnny Østbjerg kommet bedst fra start af danskerne. To’eren fra Unibet Open Copenhagen sidder med 48.000 chips efter en modstander blandt andet valgte at kalde ham ned på tre streets med es-høj. Østbjerg havde ganske vist også kun et es, men en konge på siden outkickede modstanderens dame.

På bordet ved siden af sidder Rasmus Sibast og ligner en der venter på blinds bliver 100.000/200.000, men på trods af hans tilsyneladende manglende entusiasme, så har han fået grindet sig op i 38.000. Martin Vallø sidder med 30.000, mens Simon Ravnsbæk halter bagefter med 13.000 chips.