Aussie Millions: Max Altergott tog sejren efter 5-vejs ICM chop i $25.000 High Roller

Det første event er i bøgerne ved Aussie Millions, og det drejer sig om AU$25.000 Challenge, som blev vundet af tyske Max Altergott.

I alt vendte 30 spillere tilbage til bordene på Dag 2, hvor målet var at spille ned til blot én mand sad tilbage med alle chipsene. Målet blev indfriet, men måden hvorpå det skete afveg en smule fra normalen.

8 spillere nåede i alt i pengene, og da Tobias Reinkemeier, Marvin Rettenmaier og Dan Shak var pillet ud af turneringen på henholdsvis ottende-, syvende- og sjettepladsen sad blot 5 spillere tilbage og det er her tingene tog en drejning til det anderledes.

Først blev de resterende fem spillere enige om at lave et ICM (Independent Chip Model) chop, som gav dem følgende payouts:

Martin Jacobson: $285,921

Dan Smith: $278,414

Scott Seiver: $265,538

Jason Mercier: $263,342

Max Altergott: $241,785

Derefter blev spillerne enige om at forhøje blinds efter hver omgang for at sætte farten lidt op, men de overholdte ikke den planlagte blindstruktur. Først steg blinds til 20k/40k/5k, og så røg de op i 40k/80k/10k da Scott Seiver var sorteret fra på femtepladsen.

På samme level røg Martin Jacobson ud som nr. 4 og da blinds igen steg kort efter til 80k/160k/20k røg Mercier hurtigt samme vej.

Dermed sad Max Altergott og Dan Smith tilbage i kampen om titlen, og da blinds igen steg til 100k/200k/40k tog det ikke længe før Altergott havde sendt Dan Smith hjem med en andenplads i bagagen, og tyskeren kunne snuppe titlen.

I den sidste hånd havde Altergott fået sin all in preflop mod Dan Smiths , men da boardet slog var spillet slut for Smith.

Altergott havde færrest chips da der resterede fem spillere, og han fik derfor også den mindste portion penge med sig hjem fra turneringen. Han kan til gengæld glæde sig over at være et Aussie Millions trofæ rigere.

Læs også: patpatman vinder en halv million over Altergott med 8-5

Turneringen havde også besøg af Gustav Hansen, men han måtte dog se sig elimineret i løbet af Dag1.

Gus Hansen har tidligere over for PNN.dk fortalt, at Main Event, $100.000 og $250.000 Super Highrollerne er mulige turneringer for hans vedkommende ved Aussie Millions, og dermed er det langtfra usikkert, at vi får mere at se til Gustav Down Under i år.

Læs også: Gus Hansen bustede $25.000 High Roller

Sådan blev pengene fordelt i Aussie Millions AU$25.000 Challenge:

1     Max Altergott – $241,785
2     Dan Smith – $278,414
3     Jason Mercier- $263,342
4     Martin Jacobson- $285,921
5     Scott Seiver – $265,538
6     Dan Shak – $100,000
7     Marvin Rettenmaier – $70,000
8     Tobias Reinkemeier – $55,000