Sam Trickett gifter sig med modelkæresten – faldt på knæ nytårsaften
Sam Tricketts 2012 er ikke rigtigt noget at skrive hjem om. Men lad os alligevel lige opsummere:
En andenplads i verdens dyreste pokerturnering nogensinde, The Big One For Drop, til $10,3 millioner, overfaldet efter selvsamme turnering, rens på rens på rens i verdens største spil i Macau, en fuldstændig suveræn førsteplads over alle tiders mest vindende engelske pokerspillere, indkøb af en spritny Ferrari, en twist med Gus Hansen, et par luksusferier med sin kæreste Natasha Sandhu.
Som sagt: Ikke rigtigt noget at skrive om. Intet at være misundelig over i hvert fald.
Læs også: Sam Trickett overfaldet efter sin andenplads i One Drop
Og: Trickett kigger på nyt legetøj
Og Sam Tricketts ganske begivenhedsløse liv ser ud til at fortsætte ind i 2013. Allerede dagen før nytårsaften annoncerede han, at der var noget i gære:
“Det bliver en gigantisk aften i aften,” skrev han således på sin Twitter.
Men ok, det kunne jo nemt bare betyde, at han glædede sig til en festlig nytårsaften, men det skulle vise sig, at Sam Trickett var ude i et helt andet ærinde. For et lille døgns penge siden kunne han stolt fortælle den store nyhed:
“Jeg har ikke nået at fortælle det til alle endnu, men hvis I ikke allerede har hørt det, friede jeg til Natasha i aftes! Og hun sagde ja! Thank god!,” skriver Sam Trickett i sin seneste update.
Stort tillykke til hårdt prøvede Sam Trickett herfra. May all your troubles be little ones.
Se et par velvalgte billeder af Sam Tricketts kommende kone lige her – hun er et kig værd!