LIVE FRA VEGAS: Folder fire ens i $1.000.000-turnering

LAS VEGAS

Mikhael Smirnov, stenrig russisk forretningsmand og passioneret pokerspiller, er uden tvivl manden bag det mest spektakulære spil i One Drop-turneringen, der har et buy-in på $1.000.000 og en førstepræmie på latterlige 108 millioner kroner, indtil videre. Russeren valgte ganske enkelt at falde fire ottere – yep, quads – i en pot mod John Morgan.

Tom Dwan åbnede potten, og fik et call fra både Mikhael Smirnov og John Morgan. Hånden går sin gang, og efter riverkortet sætter John Morgan Mikhael Smirnov all in, og efter en lang og intens tænkepause vælger Smirnov at FOLDE fire ottere. Og han viser dem endda op til resten af bordet.

Se hvordan den vanvittige hånd helt præcist udspillede sig lige her

John Morgan viste ikke sin hånd. Han skrabede bare potten til sig – enten som en MEGET lettet mand eller en MEGET skuffet mand.

Efter hånden kom der en tweet fra Phil Galfond, der sad ved samme bord:“Det er den mest sindssyge hånd, jeg nogensinde har set,” skrev Phil Galfond, der ellers må have set en del.

Situationen i One Drop-turneringen lige nu er, at 43 ud af de 48 startende spillere fortsat resterer.

Gus Hansen er heldigvis fortsat med i kampen om den groteske førstepræmie på 108 millioner kroner. Gus Hansen er faldet en smule ned mod midten af feltet, men med 3.481.000 chips er han fortsat fornuftigt med. Og det er jo altså stadigvæk forholdsvis early days i turneringen.

Den 12-dobbelte World Series Of Poker-braceletvinder, Phil Hellmuth, er turneringens øjeblikkelige chipleader.

Du kan følge dækningen af turneringen direkte på pnn.dk.