PokerStars fejrer turnering nr. 800 mill. med ‘CARNIVAL OF TOURNAMENTS’

PokerStars krydser snart endnu en milepæl, når de senere på måneden afvikler pokerturnering nummer 800 millioner. I anledningen af den historiske begivenhed lancerer verdens største pokersite Carnival of Tournaments, som vil finde sted i perioden fra 13. okt.-20.oktober.

Som sædvanligt er PokerStars ikke nærig i forbindelse med added value og garanterede prizepools, og har da også tænkt sig på den vis at smide $700.000 i nakken på spillerne.

BIG, BIGGER, BIGGEST

Blandt andet kan de daglige Bigger-turneringer se frem til en alvorlig vitamin-indsprøjtning. Fra den 14. til den 18. oktober bliver de garanterede prizepools nemlig forøget med 50%, mens der lørdag den 19. oktober vil være dobbelt så meget i præmiepuljen som normalt. Helt grassat går det søndag den 20. oktober, hvor de garanterede præmiepuljer bliver triplet.

Turneringen det hele handler om – turnering ‘800 Million’ – bliver spillet søndag den 20. oktober og vil have et buy in på $109 og en garanteret præmiepulje på $1 million dollars. Derudover vil i turneringens to første to første timer blive uddelt i alt $100.000 til tilfældige deltagere.

Læs mere om PokerStars’ promotion her.