Ole Schemion vandt 2013 European Live Poker Player of The Year Award

På Casino Lucien Barriere i Deauville afvikles der i disse dage European Poker Tour, og i den forbindelse blev der også afholdt GPI European Poker Awards for 13. gang.

Her blev det tyske Ole Schemion som – måske ikke overraskende – stak af med titlen som European Live Poker Player of The Year ovenpå et nærmest vanvittigt 2013, hvor han ved årets udgang toppede Global Poker Index’ liste over de bedste turneringsspillere i verden.

Han cashede for mere end $1.6 millioner i live turneringer i 2013 fordelt over hele kloden. Vi nævner i flæng en fjerdeplads til $354.860 i $25.000 High Roller ved PCA på Bahamas, 3 førstepladser og en tredjeplads i forskellige events under EPT Grand Final i Monaco, to finaleborde i High Roller-turneringerne ved EPT Barcelona og så rundede Schemion da også lige året af med en femteplads i EPT Main Event i Prag i december til €218.300.

“Jeg havde et virkeligt fantastisk 2013 med så mange dybe runs og succesoplevelser. Jeg føler mig beæret over at vinde GPI World og Player of The Year” sagde Schemion i sin video-indspillede takketale ved award-showet i nat.

ole_schemion_european_poker_awards_2014

Også præsidenten for European Poker Tour, Edgar Stuchly, var ude med roser til tyskeren.

“Tillykke til Ole Schemion. Denne award fra European Poker Awards anerkender hans indsats og vedvarende succes i turneringspoker gennem hele 2013. Han kan være stolt af sin bedrift”.

Her ses alle vinderne ved årets GPI European Poker Awards:

Award Winner
European Live Poker Player of the Year Ole Schemion (Tyskland)
Rookie Poker Player of the Year Adrian Mateos Diaz (Spanien)
Best Tournament Performance Philipp Gruissem (Tyskland)
Female Poker Player of the Year Ana Marquez (Spanien)
European Internet Poker Player of the Year Toby Lewis (Storbritanien)
Poker Industry Person of the Year Neil Johnson (Storbritanien)
European Poker Event of the Year Full Tilt Poker Galway Festival (Irland)
Belgian Poker Player of the Year David Kitai
Finnish Poker Player of the Year Joni Jouhkimainen
French Poker Player of the Year Benjamin Pollak
United Kingdom Poker Player of the Year Stephen Chidwick
Irish Poker Player of the Year Dermot Blain
Italian Poker Player of the Year Dario Sammartino
Dutch Poker Player of the Year Govert Metaal
Spanish Poker Player of the Year Adrian Mateos Diaz
Ukrainian Poker Player of the Year Yevgeniy Timoshenko
Jury Prize The Poker Dealers of Europe
Rob Gardner Memorial Award for the Poker Personality of 2013 Roger Hairabedian (Frankrig)
Lifetime Achievement Award Barny Boatman (Storbritanien)