Ny dansk triumf på PokerStars: MikaelRiis vinder The Big $22

I nat dansk tid fik vi endnu en dansk vinder af en af The Daily Bigs på PokerStars.

Det var “MikaelRiis” som spillede sig igennem et felt på 3.396 spillere, og tog 1. pladsen i den populære turnering på verdens største pokersite.

For sejren fik “MikaelRiis” $10.665, hvilket var maksimalt udbytte, da der ikke blev indgået en deal på finalebordet. Præmien svarer til lige under 60.000 danske kroner, og resultatet var samtidig karrierens største for “MikaelRiis”, som hidtil stod noteret for $4.815 som sit største cash tilbage i 2010.

Finalebordet havde deltagelse af endnu en dansker – nemlig “FREJAS_SAL”, som dog desværre måtte lade livet allerede som nr. 8 før det blev rigtig sjovt. Finalebords-placeringen var dog nok til at sikre danskeren $882 for sit indskud på $22.

Her kan du se resultatet af The Big $22.

MikaelRiis_the_Big_22_20082013