Mickey Petersen 3’er i fransk turbo-tour

Den danske PokerStars-pro Mickey “mement_mori” Petersen, er i disse dage i Monaco, for at vise det rød/hvide flag ved EPT Grand Final. Sideløbende med den enorme pokerfestival spilles der dog også en afdeling af France Poker Series, hvor main event er en firedages €1.100 turnering. Her har Mickey allerede spillede sig videre, så sent i går aftes besluttede den danske pokerpro, at give et €1.100 turbo sideevent et skud.

Det viste sig at være en profitabel beslutning, da Mickey klokken 04.30 i morges kunne gå mod betalingsskranken med €14.500 i udsigt. Den flotte tredjeplads i turneringen kommer dog ikke helt uden en pris, for Mickey skal allerede klokken 12 sidde klar ved bordene igen, når andendagen af main event går i gang.

mickeytweet

“Fik klatret op på en 3.plads i €1100 turbo for 14,5k. Tid til nogen få timers søvn før dag 2 af FPS (France Poker Series, red.) genstarter”, skrev Mickey på sin Twitter-profil.

Men mon ikke Mickey Petersen alligevel har sovet godt med 100.000 nyerhvervede danske kroner på lommen?