Martin B. lige ved og næsten i gigantisk WCOOP Challenge
Det kunne være blevet til et resultat af de store, da Martin B. Hansen i går spillede ‘finale’ ved WCOOP Challenge Main Event. Med bare 81 spillere tilbage og en fornuftig stack kunne Martin ‘Skrigepas’ B. Hansen så småt begynde at skimte de helt store skillinger, men måtte desværre se sig selv blive slået ud på en – trods alt – lidt ærgerlig 19. plads. Resultatet sendte $12.328 afsted til den stærke danske turneringsspiller.
Læs også: Martin B. havde ny god søndag og jagter karrierens største cash
Danskeren fik ellers en fin start på finalen, da han doblede med
mod
, som sendte Martin langt over average. Med 19 mand tilbage sker følgende desværre:
Der bliver ‘klikket’ fra knappen – så langt, så godt.
Det synes Martin ‘Skrigepas’ dog ikke, at prisen skal være, og sender derfor hele stakittet til midten i et ganske stort all-in.
Pludseligt vågner ‘TransSib’ i big blind op, og han sender også sine brikker ind over stregen.
Præcis som man kunne frygte, har ‘TransSib’ samlet en kæmpe handske op – faktisk dén største – og det bør også nævnes, at ‘xDTzx’ på knappen tænkte i næsten tre minutter, før han tilsyneladende modvilligt skilte sig af med sin hånd.
Desværre ingen mirakler på boardet, og dermed en lidt ærgerlig 19. plads til Martin B. Hansen. Turneringen blev i øvrigt vundet af ‘DEHELLHOUND’ fra Singapore, der tog de $516.000 til førstepladsen. Der blev ikke indgået nogen deal på det gigantiske finalebord.
Læs også: “Filurn” vandt stor søndagsturnering uden at spille heads up