Jake Schindler vandt PCA High Roller efter besynderlig heads up duel
Vanessa Selbst var tæt på at gennemføre et succesfuldt titelforsvar i PokerStars Caribbean Adventures $25.000 High Roller event, som hun vandt i fjor, men verdens formentlig bedste kvindelige pokerspiller måtte tage til takke med tredjepladsen og $607.580.
Heads up duellen stod mellem Jake Schindler og 2012-verdensmesteren Greg Merson, og de to indgik en deal som sikrede dem henholdsvis $992.624 og $948.996 og efterlod $200.000 at spille om.
Foruden de ekstra $200.000 var der også et PCA High Roller trofæ og et guldur til en værdi af €12.800 til vinderen, men efter alt at bedømme, var det ikke noget som interesserede Merson synderligt.
Efter dealen var indgået mellem Schindler og Merson, begyndte sidstnævnte nemlig at rykke all in ubeset i hver eneste hånd. 4 all ins fik Merson fyret afsted inden Schindler til sidst fandt et call frem med
.
Merson havde
i hulen, og da boardet slog
var det slut for Merson, som havde en million chips færre end Schindler.
“Jeg spiller ikke poker for at vinde trofæer”, sagde Merson kort før den afgørende hånd udspillede sig.
I en forumtråd på 2+2 forummet, spekuleres der nu i, hvorvidt Merson og Schindler i den korte pause efter dealen var indgået, havde aftalt at dele de $200.000 imellem sig.
Greg Merson roste i øvrigt efter turneringen Vanessa Selbst på Twitter:
“Tillykke til @VanessaSelbst. Hun konsoliderer sig selv som en af de bedste og spillede fantastisk hele dagen. Der kommer kun flere resultater til hende”, skrev den tidligere verdensmester på det sociale medie.
Resultatet af PCA $25k High Roller:
1. Jake Schindler, USA, $1,192,624
2. Greg Merson, USA, $948,996
3. Vanessa Selbst, USA, Team PokerStars Pro, $607,580
4. Mustapha Kanit, Italy, $492,600
5. Robert Mizrachi, USA, $389,720
6. Aleksandr Denisov, Russia, $295,920
7. Ole Schemion, Germany, $216,040
8. Joao Viera, Portugal, $157,940

Jake Schindler vandt PCA $25k High Roller (Foto: Neil Stoddart)