Boeree et riverkort fra sejren ved UKIPT Edinburgh
De fleste af de pokerinteresserede mennesker, der fulgte med i gårsdagens finalebord fra UKIPT Edinburgh, sad nok og heppede lidt med Liv Boeree. Den kønne pokerspiller har ikke haft vanvittig megen succes, siden hendes fornemme sejr ved EPT San Remo tilbage i 2010. Den titel sendte hende dog ind på pokerens stjernehimmel, og hun blev kort tid efter medlem af Team Pokerstars Pro.
I går havde hun så chancen for et nyt stort resultat, da hun startede finalebordet i Skotland med næstflest chips. Dem fik hun gjort god brug af, da hun på bare lidt over tre timer sendte hele fem modstandere på railen. Da Dean Hutchison også havde sendt en mand ud i mørket, var finalebordet allerede nået frem til den afgørende ‘Heads Up’ om titlen.
Læs også: Mickey Petersen og Ronni Borg faldt før finalebordet i Skotland
Liv Boeree havde et stort chiplead, og i den hånd, der kunne være blevet afgørende, havde Hutchison blot 20 big blinds i stacken mod Boerees ca. 75. De to spillere kom hurtigt til midten, da Dean Hutchison sendte brikkerne ind med
og hurtigt blev kaldt af Boeree med
.
De første fire kort gav Hutchison et væld af outs, da dealeren vendte
. Dermed var den britiske pokerskønhed blot et enkelt riverkort fra sejren, men desværre for Boeree sejlede
ind på river og sendte chipsene over til modstanderen. Boeree havde naturligvis stadig et pænt chiplead, og de to kæmpede videre i næsten 90 minutter. Her kom den afgørende pot dog, da Boeree floppede ‘top to’, men ikke kunne holde hjem på river, hvor skillingerne kom ind; her havde Hutchison fanget to højere par.
Det efterlod Boeree med 20 big blinds, som hun ikke formåede at doble. En lidt skuffende andenplads, som hun dog betegnede som et fint resultat at starte året med, inden hun røg i baren og bestilte øl. Dean Hutchison vandt altså UKIPT Edinburgh og blev dermed den fjerde skotte, der vinder et Main Event i denne sæson på UKIPT.
“Min første prioritet er at vinde endnu en stor titel, og målet er stadig ‘the Triple Crown’, men er UKIPT-titel ville have været fantastisk,” fortalte Liv Boeree til PokerstarsBlog kort efter turneringens afslutning.
Sådan sluttede UKIPT Edinburgh:
1. Dean Hutchison, Storbritannien – £93,900
2. Liv Boeree, Storbritannien – £59,180
3. Jason Beazley, Storbritannien – £42,430
4. Eldon Orr, Storbritannien – £33,700
5. Tomasz Raniszewski, Polen – £26,430
6. Jacobus Visser, Holland – £20,710
7. Michael Kane, Storbritannien – £15,570
8. Ciaran Heaney, Irland – £11,060