Agrobot_388Z vinder Sunday Million få dage efter kæmpe Red Spade Open gevinst
Poker er et spil hvor både held, skills og selvtillid spiller en kæmpe rolle, når fårene skal skilles fra bukkene ved bordene.
I denne uge gik alle tre elementer op i en højere enhed for “Agrobot_388Z” fra Kasakhstan. For blot 7 dage siden tog han en flot 2. plads i et felt på mere end 32.000 spillere i PokerStars’ Red Spade Open til en værdi af $225.689, og i går toppede han så den bedrift af med at vinde ugens Sunday Million, som havde 7485 spillere til start.
Dermed fordoblede han mere eller mindre ugens indtjening til i alt $450.239, da 1. pladsen i Sunday Million indbragte kasakhen $224.550. Der var ingen slinger i valsen hos “Agrobot_388Z”, som afgjorde sagerne uden at indgå en deal på finalebordet.
Ganske bemærkelsesværdigt er det også, at “Epakfailer” fra Slovakiet også havde spillet sig på finalebordet natten til i dag. Det gjorde han nemlig også for 2 uger siden, hvor det blev til en 2. plads efter en 4-vejs deal, der sikrede slovakken $150.875. I gårsdagens Sunday Million blev det dog “kun” til en 6. plads til en værdi af $46.407.
Bedste dansker var “Powergolf” som måtte strække våben som nr. 24. Det var nok til en fin præmie på $3488.
Resultatet af Sunday Million d. 10/11-2013: