Boatmans WSOPC-nederlag sparker liv i anonýmitets-debat

Mange opfatter World Series of Poker som et amerikansk fænomen, men de senere år har festivalen også bredt sig til andre dele af verden. Udover de velkendte WSOP Europe og WSOP APAC-afdelinger, var Circuit-serien i november på besøg King’s Casino i Rozvadov, og i denne uge er cirkuset så rykket til den marokkanske by Marrakech, hvor flere velkendte proer som Pierre Neuville, Paul Tedeschi og Barney Boatman har taget turen til frem for at besøge årets udgave af Aussie Millions halvejs rundt om kloden.

Boatman høj

Det lykkedes akkurat ikke Barney Boatman at føje en WSOP Circuit-ring til de to WSOP-bracelet han allerede har vundet.

Sidstnævnte har tilmed fået en fremragende optakt til dagens €1.800 main event, da Boatman i går gik rigtig dybt i en €540 deepstack-sideturnering, hvor hele 367 spillere var til start. Briten ramte ikke bare finalebordet, men endte med at spille sig heads up, hvor han ultimativt tabte til … ja, hvem tabte han egentlig til? Det kommer tilsyneladende ikke pokerverden ved, for i hvert fald tillod kasinoet, at vinderen af WSOP-ringen og de mere end $38.000 kunne forblive anonym. Der blev endda taget det klassiske vinderbillede, hvor hovedet dog ikke er blevet affotograferet (artikelfoto).

Det har sparket liv i en gammel debat om, hvorvidt man som pokerdeltager ved de største turneringsserier i verden kan vælge at beholde sin anonymitet. Direktør hos Global Poker Index, Alexandre Dreyfus, er helt klar i spyttet, når det kommer til den debat, og mener, det både fremmer muligheden for hvidvaskning af penge, og benægter pokeren muligheden for en potentiel ny Chris Moneymaker-effekt. I går aftes tweetede franskmanden følgende:

Herhjemme er det flere gange sket, at spillere dybt i Four Seasons-turneringer har bedt om ikke at blive affotograferet eller nævnt ved navn. Ved de større turneringer som Unibet Open København eller WPT National i Vejle er det imidlertid et krav, at spillerne underskriver aftaler der lader kasinoet bruge navn og billede i forbindelse med turneringen.