Filatovs ulve trækker fra efter æg til Fabrice Soulier

Før gårsdagens Global Poker League-opgør lå Paris Aviators og Moscow Wolverines side om side i toppen af Eurasia-divisionen, hvor ét eneste point holdt de frøspisende franskmænd i front. Det fik to 6-max SNG’er imidlertid lavet godt og grundigt om på, da den russiske holdkaptajn, Antaoly Filatov, viste sig at være brandvarm i går, mens Fabrice Soulier fik tildelt et vaskeægte æg med to bundplaceringer.

Læs også: Holz og Mercier i kamp om amerikansk topplacering

I aftenens første opgør var det endda Filatov der ekspederede Soulier ud, da russerens   satte Souliers til vægs efter 38 spillede hænder. Ultimativt endte London Royals Sam Trickett at løbe med sejren, men Filatov fik alligevel 5 point med sig fra opgøret for sin andenplads.

I aftenens anden Eurasia-SNG måtte der et halvvammelt suckout fra Mustapha Kanit til, før Soulier måtte kapitulere som nummer seks. Det skete da Kanit satte en shortstacked Soulier all in i en blindbattle, men Soulier kunne ikke få chipsene hurtigt nok til midten med . De kunne dog ikke holde mod italienerens mægtige , og så var det udelukkende et spørgsmål om, hvor mange point Wolverines ville være foran efter dagens spillerunde. Mindre end 50 hænder senere sad Filatov tilbage med alle jetonerne, og endte således med at sætte 12 point ind på sit holds konto, hvorfor Wolverines nu har hele 11 point ned til nærmeste forfølger.

Du kan se highlights fra ugens Eurasia-SNGer lige her.

GPL Eurasia stilling

# Hold Point Sejre
1 Moscow Wolverines 76 7
2 Paris Aviators 65 7
3 London Royals 59 6
4 Hong Kong Stars 58 4
5 Berlin Bears 48 2
6 Rome Emperors 45 1

I de amerikanske opgør var det især Montreal Nationals svenske islær, Martin Jacobson, der imponerede, og formåede ligeledes med en sejr og en andenplads at spille sig til 12 point. Det har bragt Nationals op på andenpladsen i en rasende tæt amerikansk division, hvor New York Rounders akkurat holder fast i topplaceringen med 64 point. De har dog bare ét point ned til Nationals, der ligeledes kan mærke ånden i nakken fra Sao Paulo Mets ét point efter, så der er lagt op til et par rigtig spændende Heads Up-opgør i aften.

GPL Americas stilling

# Hold Point Sejre
1 New York Rounders 64 5
2 Montreal Nationals 63 6
3 Sao Paulo Mets 62 4
4 Los Angeles Sunset 59 5
5 Las Vegas Moneymakers 52 2
6 San Fransisco Rush 51 5