TV: Se Ivey, Isildur1 og de tunge drenge i EPT Monte Carlo €100.000 High Roller

Så er der igen god underholdning på PokerTube til dem der elsker at se pokerens største chefer give den gas ved filten.

Denne gang kan du se prominente pokernavne som Phil Ivey, Viktor “Isildur1” Blom, Ike Haxton, Mercier, Heinecker, Negreanu, Esfandiari, Sam Trickett og mange andre folde sig ud i det €100.000 dyre High Roller event ved EPT Monte Carlo.

Turneringen gav spillerne mulighed for at lave et ubegrænset antal rebuys, og det betyder selvfølgelig altid en smule ekstra action og højere præmiepuljer.

Alle spillerne starter med 250.000 chips og der spilles 8-max NL Hold’em.

Du kan se action fra Dag 1 i den dyre High Roller i videoen herunder, hvor der også er plads til en snak med Ike Haxton og Sam Trickett om de dyre €1000/€2000 cash games, som kørte i Monte Carlo i sommers da EPT var i byen.

26 minutter inde i klippet kan du også se Gus Hansen ankomme til casinoet som en rigtig chef.