Live fra Nordicbet Super Weekend – Bondo back to back?
Opdateret 21:14
Jes Bondo er netop røget ud af turneringen som nummer 8. Bondo får skubbet sine sidste chips til midten som første mand med KT men desværre vågner svenskeren M. Johansson op med damerne på hånden. Ydermere var 2 af Bondos frelsende konger allerede i spil og danskeren var dermed i store problemer. Hverken flop, turn eller river hjælper den rutinerede spiller og han måtte forlade turneringen før det blev rigtigt sjovt.
Nordicbet afholder i denne weekend endnu engang SuperWeekend i Tallinn og Jes Bondo er blandt de sidste 14 spillere i turneringen. I alt var der 15 danske spillere tilmeldt i det 252 mand store felt. Bondo vandt hovedturneringen sidste gang den blev afholdt og kan altså vinde back to back sejre. Førstepræmien er på godt €25.000 og forhåbentligt ender præmien igen i danske lommer. Følg livestream fra Nordicbet SuperWeekend nedenfor.
“NordicBet Superweekend er blevet lig med varme danskere. I 2011 vandt Morten Erlandsen heads-up over Pernille Ravn. Sidste år vandt Jes Bondo, og nu kan Bondo gøre det igen, siger Rune Brandt til PNN.dk direkte fra Tallinn.”