Har Google-brillerne en fremtid i live poker?

Igennem længere tid er hypen omkring Google Glass – de særlige Google-briller – vokset, og de største entusiaster har nærmest et uendeligt antal bud på, hvilke fordele Google Glass kan give vedkommende, som bærer brillerne.

Tænk hvis du kunne få statistik på dine modspillere direkte på dit brilleglas, eller hvis brillerne var i stand til at analysere dine modstanderes kropssprog og stemmer, så du vidste om de bluffede eller havde the nuts.

CardsChat.com tog et humoristisk kig på, hvordan det kunne tænke sig at udspille sig, hvis en spiller havde Google-brillerne på ved pokerbordet.

“Vi sendte en af vores modige anmeldere afsted for at teste brillerne i et live pokergame, for at se om han kunne slippe afsted med at bruge dem uden at blive opdaget. […] Han skulle se om det gav ham en fordel mens han spillede, og om han kunne benytte denne “gadget” uden at blive opdaget. Resultatet som blev sendt tilbage til os fra Google Glass-kameraet var interessant”, skrev CardsChat.com.

Du kan se videoen lige her: