Sygt swing for Isildur: Tabte €400.000 i Monte Carlo, og chefrensede på Full Tilt

Der er swings, og så er der SWINGS… Viktor “Isildur1” Blom er om nogen manden der kan swinge som 1920’erne, og det beviste han endnu engang i går fra Monte Carlo.

Her var Blom først på aftenen at finde i det store €1000/€2000 live cash game ved EPT i Monte Carlo, men det var ikke nogen stor succesoplevelse for det svenske onlinefænomen, som trak stikket ud på dén session mens han stadig havde lidt skind tilbage på næsen.

Læs også: Isaac Haxton taler ud om €1 mio. pot og Viktor Blom

Han købte sig ind for €500.000, men valgte at forlade bordet efter at have drysset €400.000 af sin stack, og det var en tydeligt frustreret Viktor Blom, som gik op på sit hotelværelse for at klæde om til sit Isildur-kostume.

Placeret foran computeren – hvor han uden tvivl føler sig bedst hjemme – kørte tingene igen som smurt for “Isildur1”, som på bare 1221 hænder præsterede at vinde mere end $800.000 og dermed lukke det blødende sår fra live cash gamet tidligere på aftenen.

Det store overskud kom primært i hus på Full Tilts $500/$1000 PLO borde, og efter den session tweetede en tilfreds Blom:

blom_cashgame_Tweet

“I won about $1 million…”? Ahhh, Viktor, det var nu kun $808.317. But who’s counting?

Den store gevinst gør ham for-gud-ved-hvilken-gang til dagens største vinder på nettets største takster, hvor også “Trueteller” havde en stor dag på både Full Tilt og PokerStars:

highstakes12052013

Det var i høj grad Ben “Bttech86” Tollerene og Tom “durrr” Dwan som donerede til “Isildur1”, og derfor indtager de også begge rollen som de største tabere for dagen. På PokerStars tabte Randy “nanonoko” Lew en pæn sjat penge ved netop at spille NLHE $50/$100 mod Trueteller.

losers