Phil Ivey – der kom comebacket!
For to døgn siden var Phil Ivey, den suverænt mest vindende spiller online nogensinde, årets største taber i online poker, men det måtte jo næsten komme – det store comeback. Og Phil Ivey er i den grad i gang med at grave sig selv op af hullet. På bare to døgn har ‘Polarizing’ vundet $812.000 – en sjat over 4,7 millioner danske kroner efter dagens kurs.
Phil Ivey har ifølge highstakesdb.com vundet det store beløb på bare bare 1.244 hænder og i løbet af de relativt få hænder har han været vidt omkring: No Limit Hold’em, Pot-Limit Omaha, Mixed, Fixed-Limit Omaha Hi/Lo og 2-7 Triple Draw. Det højeste antal hænder han har spillet på et enkelt bord er sølle 336 hænder.
Læs også: Iveys første interview i tre år: Jeg tænker altid på poker
Netop Phil Iveys taktik om små sessions samt det faktum, at han – faktisk ganske ofte – nøjes med at spille 3-4-5 hænder på et enkelt bord for omgående at trække sig, hvis han føler, at bordet ikke er godt eller at hans spil er en lille smule ‘off’, fik han at høre for, da han løb ind i highstakesspilleren ‘SallyWoo’ i forgårs. SallyWoo gad simpelthen ikke Phil Ivey, og kaldte ham ‘kedelig og nitty’ i chatten:
Polarizing: quit when u want
Polarizing: i may play 2 min
SallyWoo: nah, u too nitty
Polarizing: ha
SallyWoo: we play anothe time
Polarizing: play 8 games
SallyWoo: well when i played u lhe u said play other games, i moved to 08, now here u wont really give action, so ill move to another game will it happen agaion at plo?
SallyWoo will you quit me at horse if i play that? or can we battle?
SallyWoo: like in future
Polarizing what are u talking about
Polarizing: i have no idea what your talking about
Polarizing: u have issues
SallyWoo: issues?
Polarizing: i will play i just quit when i want
Polarizing: simple as that
SallyWoo: u lose 2bb and quit 9 out of 10 times and i have issues gotcha
Polarizing: ha
…
Med Phil Iveys seneste succes over de sidste 48 timer står kampen om at være årets største onlinetaber nu mellem Ben ‘Sauce1234’ Sulsky og Gus Hansen, der er i hullet med henholdsvis $1,9 millioner og $1,6 millioner.