Patpatpanda renser af i Isildurs fravær

Mens Viktor “Isildur1” Blom befinder sig i Las Vegas for at spille NBC National Heads-Up Championship, og derfor er afskåret fra at spille online poker, er “patpatpanda” blevet varm.

Bag online-aliaset “patpatpanda” menes at gemme sig den unge mand fra Macau, som går under det borgerlige navn Lap Key Chen.

“patpatpanda” har vundet over $1.3 mio. over de seneste 12 dage, efter at have fået en hård start på det nye Full Tilt, hvor han var nede med næsten $2 mio. efter to måneders spil.

I går spillede “patpatpanda” en 14 timers session i streg, hvor han vandt $470.000, og hvor han vandt penge fra både Gus Hansen, “punting-peddler” og “DealMeInFast”, der alle til gengæld figurerer på listen over dagens mest tabende spillere.

En anden spiller som havde en god dag var Erik1223, som nærmer sig et overskud på en million dollars for sit spil i den seneste uges tid. Han kunne booke et solidt win på $186.900 i går, hvoraf de fleste kom fra Patrik Antonius og “PostFlopAction”.

De helt store swings (og pots) er dog udeblevet i takt med “Isildurs” fravær, men efter “Isildur” nu er færdig i NBC National Heads-Up Championship, hvor Mike “The Mouth” Matusow fik skovlen under ham i nat, er det nok kun et spørgsmål om kort tid før Viktor Blom igen er at finde ved highstakes-bordene på Full Tilt Poker.