Highstakes: Gus Hansens sejrsstime bragt til ende, rigmand fra Macao oppe med $550.000
Efter tre dage i vinderens rolle på Full Tilt fik Gus Hansen i går fødderne ned på jorden igen, da han måtte lukke dagen med et lille underskud på $25.728 efter 259 hænder.
Det er naturligvis i småtingafdelingen for Gus, som igen kastede sig over varianterne FLO8 og 27TD, som efterhånden nærmest er de eneste varianter Gus spiller online.
Mens det lykkedes for Gus at lave et pænt overskud på 27 Triple Draw, tabte han næste $109.000 i heads up FLO8 mod Kyle “cottonseed1” Hendon, og det var altså nok til at viske overskuddet fra 27TD af tavlen.
Læs også: Tollerene til Gus Hansen: – Du opfører dig som en idiot
“MalACEsia” storrenser i highstakes NL Holdem
Den største vinder indenfor de seneste 24 timer er rigmanden fra Macao – den anonyme highstakes regular “MalACEsia” – som dog stadig er i gang med sin session på Full Tilt. Her er han mere end $550.000 oppe efter 621 hænder NL Holdem på taksten $400/$800, hvilket primært er gået ud over “Call_911”, som i den grad har haft ørene i maskinen.
Hele $461.000 er “Call_911” stuck for de seneste 24 timer, og det gør ham til dagens største taber. Han forfølges dog tæt af Viktor “Isildur1” Blom, som står noteret for tab for i alt $317.000 over det seneste døgn.
Kilde: Highstakesdb.com