Gus får fødderne tilbage på jorden med nyt milliontab

Gus Hansen har ellers haft en god uge på Full Tilt Poker, hvor han gennemførte endnu et hattrick med tre vindende dage i streg, men onsdag kom danskeren så igen ned på jorden, da han tabte stort og blev dagens største taber.

Det lader til at Gus har svært ved at bevare koncentrationen, når han spiller lange sessions, for mens det går godt når han spiller sessions på en halv times tid, går det katastrofalt for danskeren, når han spiller i timevis.

Et godt eksempel på det var Gus’ onsdags-session, som strakte sig over hele dagen og involverede 1794 hænder.

Regnskabet efter denne power-session lød på minus $452.172 – hvilket svarer til mere end 2,5 mio. kr – og de mange penge blev tabt på et godt mix mellem 27 TD og FLO8.

Efter en ellers flyvende start på ugen, hvor Gus fik visket sit navn af tavlen som årets største taber, kan han nu igen sætte sit navn på den lidet flatterende titel. Han er nemlig i hullet for mere end $3.4 mio. i 2013.

Også Viktor Blom havde en dårlig dag på kontoret, hvor det blev til et tab på $317.559, og ligesom Gus smed Blom det hele på 27 TD og FLO8.

gushansen_highstakes_29082013

Kilde: Highstakesdb.com