Easy come easy go: Isildur1 skrællet for $1,5 millioner i nat

“Jeg elsker denne action,” skrev Isildur1 for nyligt – da var han ved at udslette Ben ‘Bttech86’ Tollerene. Han endte med at vinde $1,7 millioner på under seks timer, men easy come easy go.

I nat tørnede de to vanvittige mennesker således sammen igen, og denne gang skulle udfaldet blive helt anderledes. Isildur1 blev  slagtet af Tollerene, der ifølge highstakesdb.com er døgnets suverænt største vinder med et plus på små $1,5 millioner. Det beløb er ikke så underligt næsten præcist hvad Isildur1 har tabt i løbet af de sidste 24 timer, så  i Full Tilt Pokers $500/$1000-verden er de to kamphaner vel nærmest uafgjort – i hvert fald i forhold til regnskabet for den seneste tid.

Læs også: Isildur1 plukker Bttech86 for $1,7 millioner på under seks timer

Der er i den grad lagt op til en 3. runde, og dette slag kunne godt ligne et, der på et eller andet tidspunkt bliver afgjort på ren knockout.

Gus Hansen fandt tid til at spille 285 hænder, hvilket udmøntede sig i et underskud på små $38.000, mens Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen, der på PokerStars går under navnet Lottenice havde en rigtig flot dag på highstakes-kontoret. Bare 240 hænder på $50/$100 NLH gav et overskud på næsten $49.000.